AMU Vest
EUD
Industrioperatør

Industrioperatør

Som industrioperatør arbejder du med at betjene produktionsanlæg. På skolen lærer du om de forskellige typer maskiner og anlæg, der typisk styres gennem computere. Du arbejder med kvalitetskontrol og overvågning af virksomhedens anlæg, og du kan arbejde med optimering af arbejdsprocesser. En industrioperatør kan arbejde med maskiner og anlæg i mange forskellige slags virksomheder inden for fødevarer, jern og metal, træindustri eller fremstillingsproduktionen.

På uddannelsen lærer du om:
Virksomhedsdrift og forretningsforståelse, produktionsplanlægning, flow, logistik og lagerfunktioner kvalitetsstyring og overvågning, LEAN, miljø og energi, fejlfinding, reparation og vedligehold.

Uddannelsens opbygning afhænger af din alder og eventuelle tidligere arbejdserfaring.

Hos AMU-Vest kan du afslutte uddannelsens hovedforløb som industrioperatør (trin 1). Én uge af hver skoleperiode foregår på Aalborg Universitet, Esbjerg afd.

Hovedforløbet er opdelt i 3 -4 skoleperioder. I mellem skoleperioderne er du i praktik i virksomheden. Uddannelsen kan afsluttes som industrioperatør, trin 1, eller industrioperatør med speciale i produktivitet (trin 2)


eksempel på opbygning af uddannelsen, kilde Industrioperatør | UddannelsesGuiden.

Hvis du er over 25 år og har erfaring fra arbejde i branchen eller har en anden uddannelse, kan dit uddannelsesforløb afkortes. Du skal derfor starte med at få en RKV, realkompetencevurdering, der bruges som udgangspunkt for din uddannelsesplan. Se mere https://www.ug.dk/efteruddannelse/erhvervsuddannelser-voksne

GF1, 20 uger - grundforløb
Indgangen Teknologi, byggeri og transport kan du tage på Rybners eller en anden skole der udbyder GF1. Der er normalt optag i januar og august måned.

GF2, 20 uger, - grundforløb
AMU-Vest i samarbejde med Aalborg Universitet, Esbjerg afd. og Rybners.

Adgangskrav og deltagerforudsætninger: Se mere på UG industrioperatoer.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed kan du starte direkte på virksomheden. Her er der også mulighed for at starte i en mesterlæreaftale.

Du skal selv finde en praktikplads inden start på Hovedforløbet og opfylde overgangskravene.

Der er ikke skolepraktik på uddannelsen.

Hvis du har mere en 2 års relevant erfaring fra branchen kan du måske starte direkte på hovedforløbet uden praktikplads.

Praktikpladsen kan du finde en oversigt over godkendte praktiksteder.

Se mere om uddannelsen på Industrioperatør - Industriens Uddannelser.

       

Kontakt os

Telefon: 79 14 03 22


AMU-Vest
Spangsbjerg Møllevej 304-306
Email: inst@amu-vest.dk 
CVR: 20874651
6705 Esbjerg Ø