AMU Vest
EUD
Havne- og terminalarbejder

Havne- og terminalarbejder

Som havne- og terminaluddannelse arbejder du med transport samt håndtering, lastning og losning i havne og terminaler. Som havnearbejder arbejder du både om bord på skibene og i land. Til at losse og laste bruges ofte skibenes winch (spil), bomme og lossekroge samt havnekraner, gaffeltrucks, sugeanlæg osv.

I løbet af uddannelsen lærer du at sikre og håndtere forskellige former for last - herunder farligt gods, og du får kendskab til sikkerheden i havne og terminaler (security).

Du bliver desuden i stand til at lægge ruteplaner for transport af gods og varer, som skal ud i landet, og du får kendskab til de IT-systemer, der anvendes inden for lagerstyring. Du lærer også at arbejde med komplekse arbejdsopgaver ved hjælp af maskiner og udstyr samt efter særlige regler.

Uddannelsens opbygning afhænger af din alder og eventuelle tidligere arbejdserfaring.

Hos AMU-Vest kan du afslutte uddannelsens hovedforløb som havnemedhjælper (trin 1) eller som havne- og terminalarbejder (trin 2).

Hovedforløbet er opdelt i 4-5 skoleperioder. Du skal normalt have en uddannelsesaftale med en virksomhed for at starte på hovedforløbet. I mellem skoleperioderne er du i praktikforløb i virksomheden.
• Havnemedhjælperen (trin 1) arbejder med almindelige opgaver med lastning og losning
• Havne- og terminalarbejderen (trin 2) arbejder også med de mere komplekse opgaver og har en større viden om særlige regler og udstyr

Eksempel på opbygning fra UG Havne- og terminaluddannelsen

Hvis du er over 25 år og har erfaring fra arbejde i branchen eller har en anden uddannelse, kan dit uddannelsesforløb afkortes. Du skal derfor starte med at få en RKV, realkompetencevurdering, der bruges som udgangspunkt for din uddannelsesplan. Se mere: erhvervsuddannelser-voksne

GF1, 20 uger - Grundforløb
Indgangen Teknologi, byggeri og transport kan du tage på Rybners eller en anden skole der udbyder GF1. Der er normalt optag i januar og august måned.

GF2, 20 uger - Grundforløb
Starter i samarbejde med AMU-Vest på Rybners, normalt i januar og august måned. En del af fagene er fælles for lager, transport og havneterminaluddannelserne.

Adgangskrav og deltagerforudsætninger: se mere på UG Havne- og terminaluddannelsen | UddannelsesGuiden

Du skal selv finde en praktikplads inden start på Hovedforløbet og opfylde overgangskravene.

praktikpladsen.dk kan du finde en oversigt over godkendte praktiksteder.

Der er ikke skolepraktik på uddannelsen.

Hvis du har en uddannelsesaftale med en virksomhed kan du starte direkte på virksomheden. Her er der også mulighed for at starte i en mesterlæreaftale.

Hvis du har mere en 2 års relevant erfaring fra branchen kan du måske starte direkte på hovedforløbet uden praktikplads.

Se mere om uddannelsen på TUR havne-og terminaluddannelsen

     

Kontakt os

Telefon: 79 14 03 22


AMU-Vest
Spangsbjerg Møllevej 304-306
Email: inst@amu-vest.dk 
CVR: 20874651
6705 Esbjerg Ø